Hvad er transformationscoaching

Transformationscoaching hjælper dig til at forme dit liv efter dine forestillinger og dine ønsker. Du vil lære dit ægte, fuldkomne og ubegrænsede selv at kende og at folde det ud.

Vores forhold til os selv og livet er præget af vores opdragelse og af massebevidstheden. Desuden forhindrer tanker og beslutninger fra vores barndom, fordømmende overbevisninger, men også erfaringer fra tidligere liv, at vi kan elske os selv og livet betingelsesløst. I stedet for kæmper vi hver dag med masser af følelser og emotioner, såsom angst, vrede, underlegenhed, skyld, skam, misundelse, jalousi, selvbebrejdelse, magtesløshed, hjælpeløshed, afmagt osv. Mange presser sig selv meget, jager sig selv og synes aldrig, at de er gode nok. Nogle ofrer sig selv og nægter på den måde det vigtigste, som deres hjerte længes efter, nemlig

  • kærlighed
  • opmærksomhed for sig selv
  • tålmodighed over for sig selv
  • tid til sig selv, ro, afslapning
  • ros og anerkendelse
  • nydelse på alle planer

Det gør, at vi håber på at få kærlighed og anerkendelse fra vores omgivelse – men ofte bliver vi igen og igen skuffet, fordi vi aldrig har lært, hvordan vi skal elske os selv.

Behandlingen foregår gennem samtaler, regressioner til din barndom og gennem guidede meditationer, hvor du møder dine begrænsende, fordømmende mønstre eller mønstre af ufuldkommenhed, hvor der med det samme sker en transformation. Det gør, at du finder frem til et nyt forhold til dig selv og til livet i det hele taget. Du er i stand til at afslutte det gamle og du får god vind og energi for et liv, som udvikler sig i den ønskede retning. Porten bliver åbnet til ægte, ubetinget kærlighed, til stedsevarende glæde, fuldkommen sundhed, uendelig fylde og grænseløs frihed og en dybere indre fred. Men det er dit ansvar at gå gennem porten.

FacebookFacebook