Livets enkelhed

Efter en meget blid start i det nye år kom jeg især gennem tre oplevelser igen i kontakt med livets enkelhed og hvad det egentlig betyder for mig.

Jeg havde for lang tid siden bestilt en rejse til Schweiz til den 3. januar, men allerede aftenen før, da jeg så vejrudsigten for Schweiz kunne jeg mærke en tvivl om det mon kommer til at lykkes. Der blev talt om stormvejr med vindhastigheder op til 200 km i timen. Den næste dag skulle jeg lige ordne de sidste ting og var ude hos en kunde, da jeg fik en sms om at mit fly var blevet annulleret på grund af stormvejr i Schweiz. Min første reaktion var selvfølgelig skuffelse, fordi jeg glædede mig utrolig meget til at være med til mit gudbarns fødselsdag, til at se min familie og nogle gode venner og til en tur i alperne til det sted, jeg boede inden jeg flyttede til Danmark.

Jeg så nogle forfærdelige billeder i de schweiziske tv-aviser, hvor der blev væltet lastbiler, et tog og hvor livet næsten kom til at stå på grund af væltede træer osv. Det var et mirakel, at der ikke var kommet nogle mennesker til skade.

Man hvad så, hvad betød det nu for mig? Efter den første skuffelse kunne jeg mærke, hvordan jeg allerede efter kort tid begyndte at acceptere tingene som de var. Jeg sagde ja til situationen om at jeg nu ikke kunne flyve til mit hjemland. Og med dette accept blev der åbnet nogle døre. Jeg fik øje på 5 pragtfulde dage uden planer. 5 gange 24 timer, som livet forærede mig som en gave. Efter et meget travlt år 2017 fik jeg pludselig foræret et vakuum. Jeg kunne mærke, hvordan jeg kunne acceptere skuffelsen og samtidig glæden, som blev større og større med henblik over al den tid, jeg fik.

I går aftes så jeg en udsendelse på det schweiziske fjernsyn hvor 7 kvinder, som bor ude på landet var med til at forkæle hinanden med god mad. Det handlede om, at man som tilskuer fik indblik i deres hverdag som landmandskoner. Et enkelt liv, med masser af hårdt arbejde ude i naturen og sammen med deres dyr. De fleste arbejder 7 dage om ugen i hus og stald uden at beklage sig. Deres udstråling, nærvær, glæde, deres smil og deres beskedenhed berørte mig dybt i mit hjerte.

I morges, da jeg svarede på en mail, jeg allerede havde fået inden jul fra en tidligere arbejdskollega konfronterede det mig igen med livets enkelhed. Han beskrev sit år 2017. Han har arbejdet på samme arbejdsplads hele sit liv, bor stadigvæk hos sine forældre på grund af sit handicap og hans radius for at kunne bevæge sig er meget begrænset. Han kan ikke rejse længere end 10 – 15 minutter i bil. Men han kører på arbejde på sin elcykel og har sit kamera med. Hans hobby er at fotografere fugle i sin have. Dybt imponeret over sine ord og sit enkle liv fandt jeg selv frem til et sted i mit hjerte, hvor jeg kunne mærke, at det er enkelheden, der gør mig lykkelig.

Det handler ikke om at vende sin opmærksomhed på de ting, der sker i det ydre. At holde fokus på at få mere og mere ind i sit liv for måske at blive lykkeligere. Ja, det kan være, at vi føler lykke for et kort øjeblik efter vi f.eks.

  • har afsluttet endnu en uddannelse
  • tjent endnu flere penge end i sidste måned/sidste år
  • var ude at rejse et dejligt sted i verden
  • har købt en ny bil, en ny kjole, en ny mobiltelefon osv.

Men holder den følelse i længere tid? Eller bliver vores sult efter endnu mere ikke større og større i stedet?

Når jeg ser livets enkelhed i øjnene, så kan jeg mærke, hvordan mit hjerte begynder at banke. Jeg kan mærke en dyb taknemmelighed, tilfredshed og ydmyghed over for mig selv, livet og mine omgivelser, fordi jeg er helt hos mig selv. Jeg skal ikke præstere, jeg får lov til at være den, jeg er med alt det, jeg indebærer.

Jeg ønsker mig og dig, at vi finder mere og mere frem til livets enkelhed og til de ting, der er vigtige for os. Ting som gør, at du og jeg kan føle og mærke kærligheden i livets enkelhed og det er ikke ensbetydende at livet altid er nemt, men livet er enkelt i sig selv, hvis ikke vi gør det kompliceret selv.

Kærligst Angelika

FacebookFacebook